Newborn Music
Newborn Music er et ungt musikforetagende, der beskæftiger sig med den danske undergrund. Vi laver booking, management, konceptudvikling og produktion på over 120 koncerter og events om året fordelt på størstedelen af de københavnske spillesteder.

 

Newborn Music er klassens nye dreng og arbejder ihærdigt på at forny og udfordre den københavnske musikscene med vores månedlige klubber og andre større events. Blandt de events og initiativer Newborn Music er engageret i er: Newborn Nights, Shooting Stars, Underground Music Awards, Livelaboratoriet, Underground Music Festival, Mighty Fight Night, Undergrund For alle, Dance the Metal, samt BlueSPOT, som var en etableret del af SPOT festival i 2011.

Newborn Music består af tre bookere og et hold af afviklere, der alle er udøvende musikere eller musikelskere i alderen 18-25 år. Teamet består af progressive folk med et stærkt uddannelsesmæssigt fundament i form af en kandidat på Management in Creative Business Processes (CBS), Studerende og Bachelor på Performance-design (RUC) samt Music2business og studerende på Music Management (Konservatoriet).

Udover booking er Newborn Music en organisationen der hjælper unge bands med at finde ideelle indspilningsmuligheder, trykke merchandise, plakater, stickers, cd-produktion samt opsætning af Facebook sider, hjemmesider og andre digitale platforme.

På nuværende tidspunkt kører Newborn Music fuldtids management på Trusted Few, VOLA, Black Book Lodge og Siamese Fighting Fish.

Vi søger konstant spændende bands. Hvis du mener at I vil være noget for Newborn Music eller I gerne vil ud og spille koncerter, kan I altid rette henvendelse på vores kontakt fane.

 Husk at holde dig opdateret i vores kalender – klik her!

 




© 2011 Newborn Music - by Rasmus Bjørn Dahl